Missouri
Staten er navngivet efter indianerstammen siouans ord ouemessourita (wimihsoorita), som betyder "dem, der har udhulede kanoer".
Missouri blev optaget som USA's 24. stat den 10. august 1821.
Oprindelig var Missouri-området en del af Louisiana-territoriet og dermed en del af den franske koloni Ny Frankrig. Ved Louisiana-købet i 1803 erhvervede USA området, og i 1821 blev Missouri en delstat i USA som en del af Missourikompromiset. Missouri blev kaldt "Gateway to the West" (indgangsporten til vesten), fordi delstaten ofte var et afgangssted for nybyggere på vej vestpå. Det var også start- og slutpunktet for Lewis og Clark-ekspeditionen.
Oprindelig var statens vestlige grænse en ret linje, defineret som meridianen, som gik gennem Kansas-flodens udmundning. I 1835 blev yderligere land, erhvervet fra indianere, føjet til den nordvestlige del af staten, således at Missouri-floden efterfølgende dannede grænsen. Tilføjelsen gjorde Missouri, USA's største delstat på det tidspunkt, endnu større.
Mange af de tidligere tilflyttere til det vestlige Missouri kom fra sydstaterne, og med dem slaveriet. Mormonske tilflyttere ankom i de tidlige 1830'ere, og ikke længe efter opstod der konflikter mellem de "gamle" tilflyttere fra sydstaterne og mormonerne. Mormon-krigen brød ud og i 1839 var mormonerne blevet fordrevet fra Missouri. I 1838-1839 opstod der grænsestridigheder med Iowa om området Honey Lands, og begge stater opstillede militære styrker langs grænsen. Under den amerikanske borgerkrig brød Missouri, som var en slavestat, ikke ud af unionen, men Missouri oplevede som grænsestat en del kampe mellem nord- og sydstaterne på eget territorium.
Især St. Louis, på et tidspunkt USA's fjerdestørste by, oplevede stor befolkningstilvækst og var i 1904 værtsby for både Verdensudstillingen og de Olympiske lege.
Kort (geografi) - Missouri
Kort (geografi)
Land - USA
USA's flag |
Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 330 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest etniske grupper. USA's økonomi er, med et bruttonationalprodukt på 14.260 mia. dollar, verdens største økonomi.
Valuta / Sprog
ISO | Valuta | Symbol | Betydende cifre |
---|---|---|---|
USD | Amerikanske dollar (United States dollar) | $ | 2 |